Har man overfølsomhed over for pollen fra en eller flere slags planter, er det godt at have noget på lager, som kan hjælpe med allergien. Det vil tit være sådan noget som Benadryl, som er tabletter med antihistaminet acrivastin, som er den måde, man oftest vil behandle allergi.

Benadryl er et produkt, der er meget udbredt, det virker hurtigt, og effekten kan vare op til 12 timer – derfor kan det også være godt til dem, som er hårdt ramt af allergi. Det betyder nemlig, at man kan nyde godt af effekten hen over natten, så man kan få noget søvn.

Der findes også andre produkter, som er gode mod høfeber, og de fleste af dem indeholder antihistaminer i en eller anden forstand.

Du kan læse mere om antihistaminer i vores artikel om netop det, men i korte træk er det stoffer, som blokerer for signalerne om, at man er ramt af allergien – når kroppen ikke ved, den er ramt af pollen, reagerer den ikke på det.

Tabletter tager det uundgåelige

Der findes naturligvis tips til at være mindre ramt af pollenallergi, når sæsonen nærmer sig – og du skal nok få et par stykker, når vi kommer længere ned i artiklen. Først lige det smarte i at have en pakke Benadryl liggende i skabet, hvis man selv eller en i familien lider af pollenallergi.

Tips er nemlig ikke nok til at stoppe allergien fuldstændig. Uanset hvad man gør, som er inden for rimelighedens grænser, vil man blive udsat for pollen på den ene eller den anden måde. Og i fremtiden bliver det bare endnu værre.

DR har snakket med Astma-Allergi Danmark om pollenallergi, og i artiklen kan du også få en pollenkalender, så du kan se, hvornår du er mest udsat. I den artikel siger Karen Rasmussen fra Astma-Allergi Danmark, at der kan komme højere pollental i fremtiden, og at det kan hænge sammen med de stigende temperaturer.

Særligt om foråret og sommeren kan vi godt lide at bevæge os rundt udenfor her i Danmark, og det er utrolig svært at undgå, at man kommer i kontakt med pollen på den ene eller den anden måde. Man kan ikke lukke sig selv helt inde i sikkerhed for pollen.

Tænk over tid og hvad du behøver

Bad om aftenen

Selvom det er så godt som umuligt at dække sig 100 procent af for pollenallergi, er der ting, man kan gøre. For eksempel kan man forsøge at tænke over, hvornår man gør forskellige ting – pollentallet er højest midt på dagen, og derfor kan man forsøge at holde sig indendørs der og ikke lufte ud. Det betyder også, at hvis man vil lave havearbejde, kan man eventuelt gøre det i formiddags eller aftentimerne.

Ud over Benadryl til om natten kan man også vælge at gå i bad om aftenen i stedet for om morgenen. På den måde vasker man pollen ud af håret og væk fra kroppen, når man skal sove, så man ikke bliver lige så hårdt ramt og får en dårlig søvn.

Man kan også tænke over, om man absolut skal gøre ting på en bestemt måde. Det er praktisk at tørre tøj udenfor, når det er varmere, men måske kan man et par måneder tørre tøj indendørs, mens den type pollen, man er allergisk overfor, er i sæson.