Efterår og vinter er højtid for influenza og med influenza følger også feber. Feber er en typisk reaktion på sygdom, og opstår, når bakterier eller en virus er trængt ind i kroppen, der sætter gang i vores immunforsvar.

Har man feber, kan man ofte mærke det, og det er derfor ikke alle, der finder termometeret frem, når influenzaen og feberen rammer. Det kan dog være meget rart at vide, hvad man skal være opmærksom på, hvis man skulle være i tvivl, om man har feber.

Her får du derfor fakta om feber, der kan give dig svar på alle dine spørgsmål om feber som; hvad er feber, hvad skyldes feber, hvordan føles feber, hvornår har man feber, og hvordan ved man, om man har feber.

Hvad er feber

Vores normale kropstemperatur er 37,0 °C. Feber er defineret ved en temperatur på over 38 °C. Man har altså feber, hvis ens temperatur overstiger 38°C.

Kortvarig feber, der varer i mindre end tre dage, kan blandt andet skyldes forkølelse, ørebetændelse, bihulebetændelse, urinvejsinfektion, blindtarmsbetændelse eller halsbetændelse.

Feber der varer i mere end fire dage skyldes ofte influenza, kyssesyge eller eventuelt en tarminfektion. Hvis din feber varer mere end 3-5 dage, eller hvis din feber overstiger 40°C, bør du kontakte din læge.

termometer

Hvordan føles feber

Feber viser sig ved, at ens kropstemperatur stiger, fordi immunforsvaret skal bekæmpe og nedbryde de fremmede organismer, som er trængt ind i kroppen, og det gør det bedre ved en stigende temperatur.

Har man feber og ens kropstemperatur stiger, kan man begynde at fryse. Når kropstemperaturen så falder igen, kan man opleve at få svedeture.

Ved feber er det vigtigt at få kropstemperaturen ned. Det kan man gøre ved at drikke rigeligt med køligt vand, tage paracetamol eller ibuprofen, der kan nedsætte feberen og ellers ligge komfortabelt i et køligt rum iført let tøj.

Hvordan ved man, om man har feber

Mange lærer fra barnsben af at lægge hånden på panden for at mærke, om man har feber. Dette kan være en god prøve, for at finde ud af, om der eventuelt kunne være feber. Det giver dog ikke mening, hvis du gør det selv, da hele din krop er varm, og du vil derfor ikke kunne mærke nogen forskel. Lad derfor en anden mærke, om du er varm.

Hvis man har feber, vil hele kroppen som sagt være varm, og det er derfor ligegyldigt, om det er panden eller et andet sted på kroppen som eksempelvis kinden eller nakken, der bliver mærket på.

Det kan dog være svært at afgøre, om du har feber ved udelukkende at mærke efter om kroppen er varm, og du bør derfor ikke benytte denne metode til at slå fast, hvorvidt du har feber eller ej. Her er et termometer nødvendigt.

Den mest præcise temperatur fås ved at måle temperaturen i en kropsåbning. Et rektaltermometer giver derfor også det mest præcise og pålidelige resultat, men et mundtermometer eller øretermometer kan også sagtens bruges. Omron har et udvalg af termometre, som kan bruges til en hurtig, nem og præcis måling af ens kernetemperatur, der kan hjælpe dig med at finde ud af, om du bare er varm eller om du faktisk har feber.