Høfeber er i og for sig det samme som pollenallergi, selvom høfeber egentlig ikke behøver blive udløst af pollen. Det kan også være noget som husstøvmider eller pelsdyr, der kan udløse høfeber. Det kaldes også allergisk rhinitis, og hvis man ikke kender høfeber, så er det en luftvejslidelse, hvor slimhinderne i næsen svulmer op, og der bliver dannet betændelse for at rense ud i næsen.
Ud over betændelsen, som kan føles som en stoppet næse, kan man også opleve kløe i næsen, at nyse meget og at næsen løbet. Man kan faktisk også opleve, at det sætter sig i øjnene, så de klør og løber i vand, hvis man har høfeber.
Den bedste måde at behandle høfeber er med antihistaminer, og det har man nok hørt om før. I hvert fald hvis man selv lider af høfeber, så har man hørt ordet antihistaminer. Der er nok bare færre, der rent faktisk ved, hvad antihistaminer er for en størrelse.
Antihistaminer optager plads
Hvis man udelukkende har symptomer i næsen, er det normalt at begynde med behandling kun mod næsen, men hvis man også har allergisymptomer fra øjne eller rundt på kroppen, kan man lige netop bruge antihistaminer.
Det kan fås i håndkøb på apoteket, også hvis man er så moderne at handle på et online apotek, og der er flere mærker, der laver medicin med antihistaminer. De er ret smarte, fordi de virker ved at gå ind og optage plads.
Antihistaminer optager ikke bare hvilken som helst plads, de optager en plads, i en receptor, som kan aktivere de symptomer, vi kender som høfeber. Når kroppen bliver udsat for noget, den er allergisk overfor – altså et allergen – frigives der histaminer, og det er de histaminer, som sætter sig i receptorerne, og så kører bussen ellers.
Når antihistaminerne har optaget pladsen, får receptorerne ikke at vide, at kroppens alarmberedskab skal aktiveres, og så får man ikke de samme symptomer, som man ellers ville.
Klimaændringerne er ikke godt for pollenallergikere
Er man pollenallergiker kan man måske godt se frem til, at man lidt oftere skal klikke sig ind på sit online apotek for at bestille antihistaminer. Klimaændringerne kunne nemlig godt komme til at forlænge pollensæsonerne hen over året.
Om foråret er det oftest birk, el eller hassel, der er skyld i meget pollen i luften, mens det på sommeren og sensommeren er henholdsvis græspollen og bynkepollen, der primært gør livet svært for allergikere. Sidst på sommeren kan det også være sporer fra skimmelsvampe, der udløser høfeber. Det kan man eksempelvis se hos Astma-Allergi Danmark.
Fordi klimaet ændrer sig, bliver perioderne hvor disse planter er aktive i en pollenmæssig forstand længere, og der er ikke lige så mange dage på året, hvor man som pollenallergiker kan trække vejret frit. Det ses også på andre ting som trækfugle, der vælger at blive i landet, og nogle forårsblomster er poppet op af jorden om vinteren.
Det betyder, at man måske fremover skal være klar med et lidt større lager af antihistamin, hvis man er meget generet af pollenallergi fremover.