Det første man skal huske, når børnene får feber, det er at tage det roligt. Feber er i sig selv ikke en alvorlig tilstand, med mindre den bliver meget høj, og hvis den bliver det, er der som regel en bagvedliggende forklaring, som er det egentlige problem.

Når det så er sagt, er det en god idé at være opmærksom på, hvordan barnet opfører sig. Kroppen er god til at passe på sig selv, og en høj temperatur alene er ikke nok til, at man har feber. Eksempelvis stiger temperaturen i kroppen, når børn leger meget aktive lege, eller hvis man opholder sig i kraftig sol.

Er barnet varmt og ellers er roligt eller måske endda sløvt, kan det snarere skyldes feberen og det, der forårsager feberen. Så skal man tænke over, om det giver mening at give barnet noget, der kan nedsætte feberen.

Panodil og mange andre typer smertestillende medicin er samtidig feberdæmpende, og Panodil har så den fordel, at det aktive stof er paracetamol. Paracetamol bliver ofte anbefalet som det første smertestillende, man skal prøve med, fordi det har generelt færre bivirkninger end andre, og derfor har mange forældre et lille forråd af Panodil i medicinskabet.

Høj feber og spædbørn

Baby med feber

Det første spørgsmål i overskriften handler om, hvornår man skal reagere på børns feber. Det er normalt, at temperaturen ligger mellem 36,5 og 37,5 grader, og temperaturen skal være 0,5 grader højere end normalt, før man kalder det feber. Altså skal termometeret altså op og ramme 38 grader, inden man kalder det feber.

Når temperaturen op på 39 grader, skal man kontakte lægen, men indtil da kan man vurdere, hvor alvorlig feberen er. Dog skal man også kontakte lægen, hvis der sammen med feberen er stivhed i nakken, hurtig eller stødvis vejrtrækning eller opkast. Du kan se en mere udførlig og officiel liste på sundhed.dk’s side om feber hos børn.

Derudover skal du altid kontakte lægen, hvis et spædbarn har feber. Spædbørn er nemlig meget tidligt i deres udvikling, og derfor er de ikke i stand til at regulere deres temperatur i specielt høj grad.

Feber er en hyppig følgesvend til influenza, som findes i flere versioner, og som mange mennesker – også børn – rammes af med jævne mellemrum.

Husk at give godt med væske

Husk godt med væske, når du har feber

Når man har feber, er temperaturen i kroppen høj, og det betyder, man sveder for at sænke temperaturen igen. Kroppen forsøger at køle sig selv ned, mens den kører på højtryk for at bekæmpe det, der er i vejen, og det er en rigtig god ting.

Man skal bare huske at få drukket godt med væske, når man har feber, fordi kroppen har brug for væsken for at fungere. Hvis for meget af det går tabt i sved, vil man få det dårligt.

Saftevand er som regel et godt valg, og det er ofte noget, børnene også godt kan lide. Saftevand er bedre end vand, fordi det indeholder en smule sukker, og når man bliver dehydreret, har man brug for både salte og sukker sammen med væsken. Sodavand er fristende at give børnene, men her er sukkerindholdet meget højere end nødvendigt.