
På mange måder er influenzaen storebror til forkølelsen. På mange måder ligner de nemlig hinanden, og det kan nogle gange være svært at skelne mellem, om man har influenza, eller om man er ramt af en slem forkølelse – måske med bihulebetændelse oveni.
Den navnkundige Peter Qvortrup Geisling udlagde det samme på DR’s hjemmeside, da der var en influenzaepidemi over Danmark i begyndelsen af 2018.
Der er tre forskellige typer influenza, som har fået de lidet kreative navne A, B og C. Alle tre typer er influenza, men de kommer til udtryk og dukker op på forskellige måder og i forskellige rytmer. Derfor har man altså denne sondring mellem de forskellige typer influenza.
Hvad er influenza?
Ligesom forkølelse er influenza en sygdom, som skyldes en virus. Fordi det er en virus, virker antibiotika ikke på sygdommen, selvom man kunne fristes til at kaste sig ud i sådan noget, når man er ramt og har det skidt.
Virussen skaber en betændelse i luftvejene, og type A og B kommer i epidemier nogle gange i løbet af et årti. Der er ikke en helt fast frekvens mellem udbruddene af disse epidemier, så man kan ikke helt slå det mere fast end det. Type A, som er den alvorligste, dukker op lidt oftere end type B.
Type C vil oftest ikke komme i epidemier, men kan dukke op ligesom så mange andre sygdomme. Den minder mere om forkølelse og er ikke lige så slem som de to første typer af influenza, men
Symptomer på influenza
Influenza i type A er man sjældent i tvivl om, om man har fået. Her er symptomerne kraftige, og man vil ligge i sengen i en uge. Herefter kan det tage op til to uger, inden man helt er tilbage ved samme styrke som før.
Type B er lidt mere tilgivende, hvor man vil ligge i sengen i 3-5 dage, og så ellers er nogenlunde oppe igen efter relativt kort tid.
Fælles for typerne af influenza er generel træthed, hoste og feber, som man også kan komme ud for i en forkølelse, men derudover kan man også få hovedpine og ondt i sine muskler og led. Her ligger en væsentlig forskel mellem forkølelse og influenza.
Fordi symptomerne overlapper, kan det også være svært at skille de mildere typer influenza fra forkølelse.
Det er vigtigt at huske, at når man er ramt af influenza, smitter man meget lettere, end når man er forkølet. Det betyder, at man skal helst blive væk fra sit arbejde i et par dage længere, end efter man har været forkølet, fordi man lettere kan bidrage til de epidemier, som kendetegner influenza.
Behandling af influenza
Endnu en gang rammer vi et lighedspunkt med forkølelse, og kigger man på sundhed.dk står det faktisk sort på hvidt. ”Ellers behandles influenza som en almindelig forkølelse”.
Der er kommet to stoffer på markedet, som muligvis kan hjælpe på nogle af symptomerne og gøre sygdomsperioden lidt kortere. De hedder zanamivir og oseltamivir, men de skal helst gives inden for de første 12 timer og senest inden 2 døgn, og på det tidspunkt er det svært at vide, om det er influenza eller forkølelse, man er ramt af.
Man kan let komme ud for at have en højere feber og feber i længere tid, når man har influenza, så det er endnu vigtigere at få en masse væske indenbords, når man har influenza. Man kan også tage febernedsættende medicin.
Det vil ofte være nogle af de gængse smertestillende produkter, man kan få i håndkøb på apoteket, som har de aktive stoffer paracetamol eller ibuprofen. Det er i produkter som eksempelvis Panodil og Ipren.
Hvad kan jeg gøre mod influenza?
Som nævnt lidt tidligere, findes der nu et par stoffer, som potentielt kan hjælpe. Det er dog en begrænset effekt, der findes hos oseltamivir, hvis man kigger på sundhed.dk. Her står blandt andet, at det seneste studie af stoffet viser, at oseltamivir reducerer sygdomsperioden med cirka en halv dag.
Zanamivir ligger i skrivende stund ikke på sundhed.dk.
Derudover findes der vacciner mod influenza, men i forhold til dem er der mest fokus på de grupper, der er udsat for den højeste risiko ved influenza. Der er primært tale om ældre, gravide, svært overvægtige og så kronisk syge.
Vaccinerne mod influenza kan ikke garantere, at man ikke bliver ramt af influenza, men de kan nedsætte risikoen for at blive ramt.
Det nok bedste råd til den almene dansker, som altså ikke er i en af disse grupper, hvor vaccinen anbefales, er at holde en god hygiejne. Sørg for at vaske hænder lidt oftere og vær høflig og host ned i et ærme og ikke ud i luften – hvis alle gør det, bliver færre sandsynligvis smittet.
